Second hand for Soul Shine - om vores tøj

Vores butik er i videst muligt omfang bæredygtig. Vi går på alle måder ind for genbrug og økologi. Både for vores, planetens og universets skyld.
Vi tror på at opmærksomheden på at gøre godt for miljø og jord også frembringer godt i os. Kald det karma om du vil...

Derfor er det lige præcis en vintagetøjbutik, der er basen for vores arbejde. Tøjet er nøje udvalgt og bl.a. erhvervet i Berlin og Amsterdam. Derudover kommer der ud over kommer der heldigvis mange skønne mennesker til butikken med kvalitets vintagetøj. Da vi er en non-profit organisation, er det dog vigtigt at understrege at vi ikke betaler en masse penge for tøjet, men vi tager meget gerne imod det særlige tøj, som en støtte til vores arbejde.
Vores tøj skal som udgangspunkt mindst have 20-25 år på bagen, være kvalitet, lækkert og i god stand.
Derudover tager vi også enkelte retrovarer ind, altså nyproducerede varer, som er lavet i vintage-stil og kun ordenlig kvalitet. Det er altså bestemt ikke nogen almindelig genbrugs vi driver. Vi kan lide tøjet og sætter pris på den omhu med hvilken det er lavet. Det er måske nok masse produceret, men ofte med blik for detaljen, eller særlig vægt på kvaliteten. Andet repræsenterer et sæt værdier, som vi ønsker at tilbagebringe: grundighed, etisk positiv holdning osv.

Dertil kommer at vi ser tøjet som et billede på de mennesker vi er og arbejder med. Hver stykke tøj er unikt. Hænger det ikke i butikken i din størrelse, kan du ikke få det. Og hvert stykke tøj har en unik historie, som gør det værd at tage frem, røre og stadig værdsætte.

Som et sidste aspekt af filosofien bag vintagetøjet er selve tøjet. Det at bevæge sig mellem farver og stoffer, røre det, flytte det rundt så det ser smukt ud, dufte det - alt dette aktiverer vores kreative hjernehalvdel. Og derigennem kommer løsninger på alt mulig, og balance i vores liv. Vi kan kun blive hele, hvis der er balance - derfor er kreativiteten utrolig vigtig for os! Og her hjælper tøjet os.

Tøjet tjener naturligvis også til sjove samtaler med vores søde kunder. Minder og håb er knyttet til dem.

Kig på vores webshop for at se eksempler på vores tøj. Eller kig under fanen " Blog salg" for at se det skønne tøj. Her kan du drømme hvis du ikke kan besøge os i den brolagte baggård Graven 24b midt i Latinerkvarteret i Århus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar